Foreningen for Danske Kræftramte Børn indsamler rigtig mange penge, men ingen ved, hvor pengene er havnet. Kontant undersøger sagen og kortlægger, hvem der føler sig snydt, og hvem der står bag.
Jakob Illeborg banker på hos den formodede formand for foreningen for at få en forklaring.
Hospital nægter at samarbejde med Foreningen for Danske Kræftramte Børn.
Foreningen er politianmeldt, regnskaber holdes skjult og personerne bag vil ikke give sig til kende.
Vores vision er først og fremmest at skabe mulighed for leg og grin på sygehusene, mellem behandlinger, undersøgelser og operationer. Vi indkøber og leverer derfor legetøj og spil, til børnekræftafdelingerne på de danske sygehuse.”
Sådan skriver Foreningen for Danske Kræftramte Børn på deres hjemmeside. Normalt vil de danske hospitaler gerne samarbejde med den type foreninger, da de er med til at skabe en bedre hverdag for sårbare patienter som kræftramte børn og deres familier.
Dukker pludselig op
Men da en mand pludselig dukker op på H.C. Andersen Børnehospital i Odense i sommeren 2016 med brætspil og PlayStations, vækker det undren.
Forvirringen er, at vi bliver kontaktet af en person, som præsenterer sig med navns nævnelse, men ikke præsenterer sig som kommende fra en forening, siger oversygeplejerske Lone Møller.
Personalet på hospitalet giver sig derfor til at undersøge foreningen nærmere, og det viser sig snart, at tingene ikke er, som de bør være.
- Vi afbryder samarbejdet kort efter, da vi finder ud af, at foreningen er politianmeldt. Vi har ikke modtaget noget siden, og vi afventer stadigvæk, at de skal afhente deres ting, for vi har ikke noget samarbejde med foreningen, siger Lone Møller.
Dialog ikke muligt
På børneafdelingen på Aalborg Universitetshospital har de haft lignende oplevelser med Foreningen for Danske Kræftramte Børn.
- Vi har modtaget en kasse med nogle spil fra dem, og vi har modtaget et begrænset antal fribilletter. Vi er egentlig ikke blevet enige med dem om, at det er det, de skal donere, men de kom med det, og gik igen. Vi har ikke en formaliseret kontakt med dem, som vi har med andre foreninger, siger oversygeplejerske Lotte Frilev.
Et andet kendetegn ved foreningen er, at det er særdeles svært at komme i kontakt med de personer, der står bag. Det oplever de også i Aalborg.
- Vi er blevet opfordret af foreningen til at tage kontakt til dem, og vi har prøvet at få en dialog i gang, men det har ikke været muligt, siger Lotte Frilev.
Hvem går pengene til?
I Indsamlingsnævnet, der holder øje med om velgørende foreninger overholder Indsamlingsloven, har de også svært ved at hitte rede i Foreningen for Danske Kræftramte Børn. Indsamlingsnævnet har forgæves forsøgt at finde ud af, hvem der står bag foreningen. Det undrer formand og retspræsident Christian Lundblad, at de pågældende personer ikke vil give sig til kende.
Det er jo pudsigt. Hvis man vil noget så godt som at støtte kræftramte børn, så vil de fleste jo gerne stå frem, siger han.
Christian Lundblad vil også gerne se, hvilke retningslinjer, foreningen arbejder ud fra, og hvordan pengene bruges.
- Jeg savner selvfølgelig den offentlige side, hvor deres vedtægter står og den offentlige side, hvor deres regnskaber står, så man ved, at pengene går til de rigtige, siger han.
Efter længere tids arbejde, lykkes det Kontant at finde foreningen i Odense. Men ingen på kontoret har lyst til at snakke. Jakob Illeborg banker dog på alligevel.
Se også: Samler penge ind til kræftramte børn: Det lugter langt væk af fup og svindel http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-01-26-samler-penge-ind-til-kraeftramte-boern-det-lugter-langt-vaek-af-fup-og-svindel
Læs også: Kræftens Bekæmpelse langer hårdt ud efter stor børnekræftorganisation
Kræftens Bekæmpelse afbrød i 2007 samarbejdet med Danmarks største børnekræftforening, som nu kritiseres for bl.a. uigennemsigtige regnskaber og sine fundraisingmetoder. http://jyllands-posten.dk/indland/ECE9165099/kraeftens-bekaempelse-langer-haardt-ud-efter-stor-boernekraeftorganisation/

Category
🗞
News