Gustav Winckler og Birthe Wilke - "Skibet skal sejle i nat" | Eurovision Song Contest 1957 | DR1

  • 23 days ago
1957: Sømands-snav kostede måske sejr

Eurovision Song Contest blev afholdt for første gang i 1956, men det var først året efter, i 1957, at Danmark debuterede i konkurrencen.

To af tidens mest populære kunstnere, Birthe Wilke og Gustav Winckler, blev udvalgt til at synge alle seks bidrag i den danske finale. Vinderen blev 'Skibet skal sejle i nat', som efterfølgende opnåede en tredjeplads internationalt.

Optrædenen huskes særligt for det 11-12 sekunder lange kys, som Birthe Wilke og Gustav Winckler sluttede af med. Rygter gik efterfølgende på, at det lange kys kostede Danmark sejren, men selvom påstanden aldrig er blevet bevist, tror Birthe Wilke stadig, der var noget om snakken.

- Det var en anden tid, og kysset forargede. Jeg tror, det havde en betydning, og jeg kunne også mærke det på reaktionerne, sagde hun i 2009.

Det er elsket og hadet måske mere end noget andet tv-program. Og det har aldrig været til at komme udenom.

Dansk Melodi Grand Prix er Danmarks ældste tv-program og har siden 1957 budt på en række uforglemmelige perler inden for dansk popmusik.

Copyright | Danmarks Radio (DR)

Recommended